International -Macena ikke til Danmark i denne omgang
2017-11-22 14:35:17
Foto: Getty Images

Macena ikke til Danmark i denne omgang

Gilberto Macena træner med i AC Horsens, men kommer ikke tilbage til Danmark i denne omgang, da han har skrevet to år med Chiangrai United i Thailand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

33-årige Gilberto Macena træner med i AC Horsens i denne uge som et led i sin genoptræning efter en alvorlig knæskade.

Kontrakten med Bangkok United udløber samtidigt ved årets udgang, men den brasilianske skarpretter vender ikke tilbage til Danmark i denne omgang.

- Gilberto er som regel tilbage i Danmark på ferie en gang om året, og da det denne gang er et vigtigt tidspunkt i hans genoptræning, har vi besluttet, at han har bedst af at blive ved at genoptræne, siger Macenas agent Steve Panopoulos til bold.dk og fortsætter:

- Kontrakten med Bangkok udløber rigtigt nok nu, men i sidste uge skrev vi to år med deres rivaler Chiangrai United.

- Han er seks måneder inde i sin genoptræning og fylder 34 år til april, så en toårig kontrakt siger alt om, hvor imponerende han har været i Thailand og Asien generelt, siger Panopoulos.

Macena forlod i januar 2012 AC Horsens, og siden har han været forbi Shandong Luneng og Hangzhou i Kina, Al-Qadisiyah i Saudi-Arabien samt Buriram United og Bangkok United i Thailand.

mikael@bold.dk


Foto: Getty Images

11 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0