2021-05-24 22:19:02

Mads Døhr: Midtjylland fuckede det selv op

Det betød ikke det store for den tidligere FC Midtjylland-spiller Mads Døhr Thychosen, at mesterskabet endte i Brøndby.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby sikrede sig mandag aften det danske mesterskab efter 16 års tørke foran FC Midtjylland på andenpladsen. Mesterskabet kom i hus efter en sikker hjemmesejr over FC Nordsjælland, der aldrig for alvor truede Brøndbys tre point.

For udeholdets Mads Døhr Thychosen, der har været fem år i FC Midtjylland, betød det dog ikke noget særligt, at mandagens nederlag sikrede Brøndby mesterskabet foran hans tidligere klub.

- Nej, det er de (FC Midtjylland red.) vist selv ret godt skyld i. Jeg tror ikke, at den ligger på FC Nordsjællands bord. Det tror jeg selv, at de har fucket godt og grundigt op, og så har Brøndby været dygtige. Så nej, det betyder ikke det store for mig.

- Jeg tænkte ikke over, at jeg gerne ville hjælpe dem. Jeg tænkte over, at jeg gerne ville vinde den fodboldkamp. Det betød også noget for os, selvom vi ikke rigtigt havde noget at spille for, så spiller man altid for æren og klubben og vores fans. Vi gjorde selvfølgelig alt, hvad vi kunne for at få tre point, men det lykkedes ikke, siger Mads Døhr Thychosen til bold.dk.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Mads Døhr: Midtjylland fuckede det selv op
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 23-årige højreback hæftede sig derimod mest ved, at kampen var et skuffende sidste punktum på sæsonen.

- Det var skuffende med en fortjent vinder af både mesterskabet og kampen. De scorede på et lortetidspunkt lige inden pausen, og så gik vi ind og lavede en game plan, men de scorede fem minutter efter igen. Så var luften ligesom ude af ballonen, siger han.

FC Nordsjælland og Mads Døhr Thycosen slutter sæsonen som nummer fem i 3F Superligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce