Fredrikstad -Mads Nielsen forlænger i Fredrikstad
2021-02-11 15:23:23
Foto: Fredrikstad FK

Mads Nielsen forlænger i Fredrikstad

Danske Mads Nielsen har forlænget sin kontrakt i Norge hos Fredrikstad FK. Den nye kontrakt udløber efter 2023-sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den danske forsvarsspiller Mads Nielsen har fået forlænget sin kontrakt med den norske fodboldklub Fredrikstad FK. Den nye kontrakt har udløb efter 2023-sæsonen.

- Jeg er meget glad for at skrive under på en ny kontrakt. Der er meget positivt i og rundt om klubben, der gør det spændende at være med videre, siger Mads Nielsen til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Jeg glæder mig til de næste år og ikke mindst til, at ligaen begynder, så vi kan vise, hvad Fredrikstad som klub og by kan lykkes med.

Mads Nielsen har været i Norge siden 2015, hvor han har været i klubber som Nest-Sotra og Sandnes Ulf.

I 2018 blev han hentet til Fredrikstad, hvor han har spillet 74 ud af 77 officielle kampe.

26-årige Nielsen har en fortid i Brøndbys ungdomsafdeling og nåede også en enkelt kamp for Brøndbys førstehold i pokalturneringen.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce