2022-02-02 22:32:49

Madsen efter skifte: HB Køge er min klub i DK

HB Køge har fået en gammel kending som tilgang i Nicolaj Madsen, og han forklarer til klubbens hjemmeside, at HB Køge er hans klub i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MJÄ

3 - 2

HBK

HB Køge har leveret svingende præstationer i denne sæsons udgave af 1. Divisionen indtil videre, hvor de øjeblikkeligt befinder sig på en syvendeplads – dog med kun to point op til nærmeste konkurrent i top seks.

I januartransfervinduet har klubben imidlertid hentet en gammel kending hjem i Nicolaj Madsen, som skal være i klubben på leje frem til sommer, og han udtaler til klubbens hjemmeside, at han skal videregive noget af sin erfaring.

Og måske det kan være med til at stabilisere klubbens præstationer.

- Det jeg kan bidrage med er noget erfaring. Jeg har nået en vis alder og har oplevet lidt på egen krop og håber lidt på, at jeg kan give den erfaring videre til de unge spillere. Og så måske være med til at skubbe en lille smule til træningskulturen, starter Madsen på klubbens hjemmeside.

Forude ligger dog et ekstra træningsarbejde for den 33-årige midtbanespiller, som er kommet lidt senere i gang med genoptræningen fra vinterpausen end sine holdkammerater.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Madsen efter skifte: HB Køge er min klub i DK
Foto: HB Køge

- Jeg bygger på hver dag, skal vi ikke sige det sådan. Jeg er lidt bagefter. De andre gik på ferie senere end mig, og startede op igen tidligere, så jeg skal indhente en lille smule, men jeg gør alt hver dag for at komme op på samme niveau som de andre.

- Men det er klart, at jeg skal give den en ekstra skalle.

Det er imidlertid rart for Madsen at komme tilbage til HB Køge erkender han, for det er hans klub i Danmark.

- Det er rart at være tilbage. HB Køge er jo min klub i Danmark, så at kunne trække HB Køge-trøjen over hovedet for tredje gang, det vil jeg altid være stolt af, og det er noget, der giver mig noget ekstra.

Madsen har tidligere tørnet ud for HB Køge fra 2009-2013 og senest i en kort periode fra 2018-2019.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

MJÄ

3 - 2

HBK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce