Danmark -Mæhle-afbud er Riemers store hovedbrud
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
2025-11-03 15:45:00
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mæhle-afbud er Riemers store hovedbrud

Brian Riemer er i et stort dilemma efter Joakim Mæhles skade – fire kandidater kæmper om pladsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Tirsdag sætter Brian Riemer navne på den trup, der skal sikre Danmark en plads ved VM-slutrunden næste sommer i USA, Mexico og Canada.

23 spillere, der skal forsvare gruppens førsteplads, som automatisk giver billet til VM.

Der venter to vidt forskellige opgaver for det danske landshold senere på måneden.

En hjemmekamp mod Belarus og en potentielt afgørende udekamp mod Skotland.

Det helt store spørgsmål før tirsdagens udtagelse er, hvem Brian Riemer udtager som afløser for Joakim Mæhle, der har pådraget sig en skulderskade og er ude af spillet.

Og de står lige frem ikke i kø til at afløse Wolfsburg-spilleren.

Men fire navne bør være i spil som afløseren: En formstærk Victor Bak fra FC Midtjylland, Martin Frese fra Verona, Nikolas Nartey fra Stuttgart og Victor Kristiansen fra Leicester.

Kun sidstnævnte har optrådt i landsholdsregi tidligere. For Nikolas Nartey er det ikke favoritpositionen. Han er primært midtbanespiller, men kan optræde i venstre forsvarsside.

Martin Frese fik en uheldig hovedrolle, da han i weekenden scorede selvmål for Verona i 1-2 nederlaget.

Victor Kristiansen har ikke vist storform for Leicester i denne sæson. Han har kun spillet fire kampe i sæsonen og har endnu ikke været med til at vinde.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.

Leicester tabte 0-3 i weekenden til Blackburn. Det var tredje nederlag i træk i en kamp, hvor Kristiansen blev skiftet ud efter 63 minutters spil.

Til gengæld har Victor Bak vist fine takter for FC Midtjylland på det seneste.

Det ligner Patrick Dorgu som den sikre starter mod Belarus, hvilket også var tilfældet i Ungarn, da Danmark vandt 6-0 i sidste måned.

Det er langt mere usikkert, hvem Brian Riemer vil vælge til udfordringen i Glasgow mod Skotland.

I den modsatte side, kan Riemer til gengæld glæde sig over, at Rasmus Nissen igen er til rådighed efter den skade, der holdt ham ude af spillet i oktober.

Advarsler kan få betydning
Tre spillere fra Danmark er i farezonen for karantæne.

Victor Froholdt, Joachim Andersen og Kasper Schmeichel er blot én advarsel fra karantæne.

Derfor er det sandsynligt, at hverken Joachim Andersen eller Victor Froholdt får spilletid mod Belarus lørdag 15. november i Parken.

Risikoen for at undvære dem i en potentiel finale mod Skotland, er for stor.

Det er mere sandsynligt, at Brian Riemer tager ’chancen’ i forhold til Kasper Schmeichel.

På midtbanen er det svært at finde plads til en formstærk Philip Billing, der har leveret solidt for FC Midtjylland og samtidig er blevet rost til skyerne af landstræneren.

Men det kræver, at han sætter én af følgende af: Christian Nørgaard, Morten Hjulmand, Pierre Emile Højbjerg, Victor Froholdt eller Matt O'Riley af holdet.

Udover Joakim Mæhle må Brian Riemer se bort fra Kasper Dolberg, der stadig ikke er blevet sin skade kvit.

Landstræneren sætter navne på de 23 spillere på et pressemøde kl. 12.00 i DBU.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England

Hattrick | Afsnit 136

Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.

Læs mere
-8:55

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 5. runde

FT

DAN

2 - 2

HVI

Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce