24-årige Anthony Caci skifter til sommer Frankrig ud med Tyskland.
Forsvarsspilleren er nemlig blevet enig med Mainz 05 om en aftale, der sikrer Caci en kontrakt i hos Bo Svensson og co. indtil 2026.
Det skriver Mainz på sin hjemmeside.
Og Caci, der skifter til ”Der Nullfünfer” på en fri transfer, kan lidt af det hele i forsvaret, fortæller Mainz' sportsdirektør, Martin Schmidt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Anthony Caci er en atletisk, dynamisk og agil forsvarsspiller, som er god med begge fødder. Han er højrefodet, men spiller for nuværende på venstre back. Han er en meget alsidig spiller, som kan spille i forskellige positioner i en tre- eller firemandsbagkæde. Vi har fulgt ham tæt og er overbevist om, at han vil styrke vores hold med sine kvaliteter, mens han udvikler sig yderligere, fortæller Martin Schmidt til klubbens hjemmeside.
Caci er et produkt af Strasbourgs egen talentafdeling. Han står noteret for 99 førsteholdskampe for den franske klub.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Mainz 05
Bundesliga






























