Frygtelige scener ramte lørdag en fodbold i Qatars bedste fodboldrække i opgøret mellem Al-Rayyan og Al-Wakrah.
Den 32-årige malisiske forsvarsspiller Ousmane Coulibaly kollapsede med et hjertetilfælde i slutningen af første halvleg.
Coulibaly modtog behandling på banen, inden han blev kørt til hospitalet i ambulance.
Al-Wakrah meldte sent lørdag aften, at Coulibalys tilstand var stabil.
Kampen mellem Al-Rayyan og Al-Wakrah blev afbrudt ved stillingen 1-0 til hjemmeholdet, og den qatarske liga melder, at sejren tildeles Al-Rayyan efter gensidig aftale mellem klubberne.
Ousmane Coulibaly har en fortid i franske Stade Brestois samt græske Platanias og Panathinaikos. Han står noteret for 26 landskampe for Mali - den seneste i 2017.


Al-Wakra
1. Division
Mali































