Allsvenskan -Malmö FF-spiller anholdt for spritkørsel: Vi tager afstand fra det
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix
2023-04-21 14:49:09
Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Malmö FF-spiller anholdt for spritkørsel: Vi tager afstand fra det

Malmö FF bekræfter, at det er en af deres spillere, som risikerer to års fængsel for blandt andet spritkørsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 4. runde

FT

MFF

3 - 0

NOR

En Allsvenskan-spiller er kommet i store problemer, efter han med en promille på 1,3 valgte at overhale en bus trods fuldt optrukne midterstriber, mens han også kørte med for høj hastighed.

Han er derfor blevet anholdt for spritkørsel og flere andre brud på færdselsloven, men det har fortsat været uklart, hvem der er tale om.

Nu har Sydsvenskan så fået bekræftet, at det er en Malmö FF-spiller, som nu kan risikere to års fængsel for spritkørsel med mere.

Sydsvenskan har fået det bekræftet af Malmö FF, hvor sportschef Daniel Andersson er kommet med en kommentar.

- Vi har talt med ham, og vi har truffet disciplinære foranstaltninger mod spilleren. Han er dybt ked af det, og vi tager selvfølgelig afstand fra det.

- Vi betragter sagen som afsluttet og har truffet de nødvendige foranstaltninger. Spilleren er ikke suspenderet, siger Daniel Andersson ifølge fotbolltransfers.

Der er fortsat ikke kommet navn på, hvem Malmö FF-spilleren er.

Han kan dog nok godt forvente en dom, da han blandt andet kørte 70 kilometer i timen på en strækning, hvor man kun må køre 40 kilometer i timen. Desuden havde han ikke tilladelse til at føre det pågældende køretøj.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Allsvenskan - 4. runde

FT

MFF

3 - 0

NOR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce