Den maltesiske mesterklub Hamrun Spartans kommer ikke til at spille Champions League i den kommende sæson.
UEFA har således valgt at kyle klubben ud af den europæiske klubturnering, fordi Hamrun Spartans tidligere har været involveret i en matchfixing-sag.
Det meddeler UEFA på sin hjemmeside.
Hamrun Spartans var i 2012/13-sæsonen involveret i en matchfixing-sag i den maltesiske liga, men klubben har først kvalificeret sig til europæisk fodbold nu, efter de vandt deres første mesterskab i 30 år.
Artiklen fortsætter efter billedet

I stedet får Hibernians, der blev nummer to efter Hamrun Spartans, en billet til Champions Leagues første kvalifikationsrunde.
Den lettiske fodboldklub FK Ventspils er desuden blevet udelukket fra UEFA's turneringer i syv år for forsøg på matchfixing i 2018 i en Europa League-kvalifikationskamp mod Bordeaux.
Kampens russiske dommer, Sergei Lapochkin, har fået 10 års karantæne for samme regelbrud.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Hamrun Spartans
Ventspils
Champions League
Europa League
Premier League






























