2026-01-19 21:06:29

Mamdani vil drøfte VM-landes indrejseforbud med Trump

New York City-borgmester Zohran Mamdani fortæller til The Athletic, at han vil snakke med Præsident Donald Trump om at få fire af VM-nationernes indrejseforbud ophævet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Fans af landsholdene fra Iran, Elfenbenskysten, Senegal og Haiti har lange udsigter til at overvære deres helte i aktion i USA til sommerens VM-slutrunde. 

Det vil Zohran Mamdani lave om på. 

Som det står lige nu, har statsborgere fra de fire lande forbud mod indrejse i USA, men det har den nyslåede New York City-borgmester tænkt sig at tage en snak med Præsident Donald Trump om. 

Det fortæller Mamdani til The Athletic. 

- Jeg håber, at indrejseforbuddene kan blive ændret. Jeg mener, at New York skal være en by, som folk fra hele verden har mulighed for at besøge.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Mamdani vil drøfte VM-landes indrejseforbud med Trump
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, at denne VM-slutrunde skal opleves af så mange mennesker som muligt, ligesom de tidligere udgaver af turneringen har været. Jeg var selv så heldig, at jeg var tilstede under slutrunden i Sydafrika i 2010, siger Mamdani, inden snakken går på, om han kan bringe det op over for Trump:

- Det er en del af de ønsker, som jeg har tænkt mig at gøre klart, at vores by håber på, fortæller borgmesteren til The Athletic.

Ifølge mediet gælder Trumps indrejseforbud ikke for spillere, stab og familier til spillere fra Iran, Senegal, Haiti og Elfenbenskysten.

Trump-administrationen har begrundet indrejseforbuddene med, at der har været for mange mennesker fra de pågældende lande, der er blevet længere i USA, end det har været tilladt. 

USA skal i alt være værter for 78 ud af 104 opgør - inklusiv finalen - og det sætter store krav til de forskellige værtsbyer rundt omkring. 

Efter planen er 11 amerikanske byer værter for VM-slutrunden. 

Der er tale om: Atlanta, Boston, Dallas, Houston, Kansas City, Los Angeles, Miami, New York/New Jersey, Philadelphia, San Francisco og Seattle.

Derudover er Monterrey, Guadalajara og Mexico City værtsbyer i Mexico, mens Canada har kampe i både Vancouver og Toronto

VM-slutrunden sparkes i gang den 11. juni i Mexico City.

Podcast Cover

Vil gennemtvinge FCM-skifte: Magnus Jensen smider bindet

Hattrick | Afsnit 166

Dagens Hattrick starter med FC Midtjyllands interesse i Sønderjyskes Magnus Jensen. Forsvarsspilleren vil også selv skiftet, og mandag havde han således smidt anførerbindet. 

Læs mere
-16:59

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce