EM -Mancini udtager 36-årig og fravælger Balotelli
2019-03-16 07:42:42
Foto: Getty Images

Mancini udtager 36-årig og fravælger Balotelli

Den italienske landstræner Roberto Mancini har udtaget formstærke Fabio Quagliarella og droppet Mario Balotelli.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Italien møder i den kommende tid Finland og Liechtenstein i EM-kvalifikationen, og det bliver med 36-årige Fabio Quagliarella som en del af truppen.

Landstræner Roberto Mancini har således udtaget Sampdoria-veteranen efter en sæson, hvor han har lavet 20 ligamål i 26 kampe.

Quagliarella har været udtaget flere gange, men spillede sin 25. og senest landskamp for Azzurri i 2010. 

Ude er til gengæld Marseilles Mario Balotelli, Andrea Belotti og skadede Lorenzo Insigne.

Udover Quagliarella er der i offensiven til gengæld blevet plads til Cagliaris Leonardo Pavoletti og Udineses Kevin Lasagna, der har scoret beskedne fire gange i 24 kampe i denne sæson.

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce