AC Milan -Mandzukic opgiver sin løn efter skade
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-04-16 17:49:27
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Mandzukic opgiver sin løn efter skade

AC Milans Mario Mandzukic vil ikke have udbetalt sin løn fra marts måned, da han har været skadet. Kroaten vil i stedet have, at klubben udbetaler dem til velgørenhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

- Nej chef. Jeg behøver ikke løn.

Det virker som et urealistisk scenarie for mange personer, men det er faktisk noget, som Mario Mandzukic har bedt om i AC Milan.

Kroaten vil nemlig ikke have udbetalt sin løn til sig selv, da han har været ude med en skade i hele marts måned. Han vil i stedet have, at klubben sender hans penge til velgørenhed.

Det fortæller Milan-præsident Paolo Scaroni til ANSA.

- En enestående gestus. Det demonstrerer Mario Mandzukics moral, professionalisme og hans respekt for Milan, udtaler Paolo Scaroni og fortsætter.

- Klubben vil således have mulighed for at støtte Milan Foundations projekter til fordel for unge mennesker, der har økonomiske og uddannelsesmæssige problemer. Her er sport et redskab til social integration.

34-årige Mario Mandzukic har ikke været heldig i sin tid hos Milan, siden han kom til i januar. Han har nemlig blot fået spilletid i fire Serie A-kampe grundet skadesproblemer.

 

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce