Marco Meilinger blev skadet i hoften, da AaB tidligere på måneden mødte Hoffenheim i årets første testkamp. Siden har han siddet ude, men nu er den østrigske offensivspiller tilbage på træningsbanen.
- Det er ni dage siden, at jeg fik skaden, og det føles meget bedre nu. Jeg er fortrøstningsfuld omkring hoften, og det var godt at træne med resten af holdet igen, siger Marco Meilinger til nordjyske.dk.
- Jeg nåede at træne to uger, inden jeg fik skaden, og der var jeg rigtig fint med. Så jeg synes faktisk ikke, at det tekniske efterslæb er så stort. Jeg skal bygge lidt mere på udholdenhedstræningen, siger han.
Med på træningsbanen tirsdag var også Edison Flores, som er tilbage fra et forlænget ophold i hjemlandet Peru.



AaB
3F Superliga































