Der var voldsom glædesrus i Fredericia, da klubben i maj sikrede sig sin første oprykning til landets bedste række.
Sæsonen startede over al forventning, men sidenhen er det ikke blevet til den store pointhøst.
Alligevel var det en stolt Gustav Marcussen, der satte ord på den første halvsæson i Superligaen, da Bold talte med Fredericia-profilen efter nederlaget til OB.
– Som vi lige snakkede om nede i omklædningsrummet, så har det været et sindssygt 2025 for FC Fredericia med en oprykning, der ikke lige lå i kortene.
– Vi har mødt Superligaen med storm til at starte med, hvor vi startede med at spille rigtig godt, og så kom vi ind i en svær periode, lyder det fra den 27-årige profil.
Artiklen fortsætter efter billedet

På trods af en dårlig stime, hvor FC Fredericia har tabt ni af deres seneste ti kampe i Superligaen, tror Marcussen stadig på, at der er mere i vente for oprykkerne.
– De svære perioder gør os til mænd. Det er det, der gør, at vi lærer af det, så vi skal tage det med videre i pausen og bygge videre på det – og så skal vi bare have nogle fucking point.
– Vi kommer til at tro på det til det sidste. Jeg syntes, vi har en rigtig god trup, og når vi spiller op til vores bedste, har vi vist mod alle hold, at vi godt kan være med.
– Så selvfølgelig tror jeg på det, og jeg glæder mig bare til at komme i gang igen og få vist, at vi hører til heroppe, siger Marcussen.
Gustav Marcussen og resten af Fredericia-mandskabet befinder sig lige nu under nedrykningsstregen, hvor de står noteret for 14 point efter 18 runder.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga


































