Sydbank Pokalen -Marienlyst-Brøndby spilles på Brøndby Stadion
2016-11-30 10:07:35
Foto: Carsten Christensen / bold.dk

Marienlyst-Brøndby spilles på Brøndby Stadion

Pokalkampen mellem Marienlyst og Brøndby afvikles på Brøndby Stadion. Det skriver Marienlyst i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I DBU Pokalens fjerde runde skal 2. divisionsklubben Marienlyst op imod Brøndby, og efter grundige overvejelser har Marienlyst nu besluttet, at kampen skal spilles på Brøndby Stadion.

- Vi har lagt vægt på sikkerhed, økonomi, ressourcetræk og den samlede oplevelse i vores valg om afvikling af pokalkampen. Undervejs har vi haft meget fine og konstruktive dialoger med Odense Kommune såvel som OB og Brøndby. Og her er valget altså faldet på Brøndby Stadion, siger administrerende direktør Jens Martinus Pedersen i en pressemeddelelse.

- Det er vores mål at gøre dagen til en festdag for hele klubben, samarbejdspartere og sponsorer, og så vil vi gøre, hvad vi kan for at skabe den helt store overraskelse.

Kampen afvikles i starten af marts.

Annonce
Annonce

51 kommentarer

Se kommentarer
Annonce