Lyngby har valgt ikke at forlænge kontrakten med anfører Martin Ørnskov, der derfor stopper i klubben.
Det skyldes primært bekymring om Ørnskovs fysiske tilstand, fortæller Lyngbys sportschef Birger Jørgensen til klubbens hjemmeside.
- Ørn har været en vigtig del af klubben de senere år, og vi kommer til at savne ham. Beslutningen har ikke været nem, og vi har overvejet alle aspekter i forhold til en eventuel forlængelse. Vi er dog bekymrede over det sundhedsfaglige aspekt og den skade, der holdt Ørn ude af store dele af sidste sæson. Det har været udslagsgivende for vores beslutning” fortæller formanden og roser Martin Ørnskov for hans indsats for klubben.
- Ørnskov har vundet bronze med os, spillet i Europa, været igennem hårde økonomiske tider, en nedrykning, en oprykning og til slut – på ryggen af en ni måneders skadespause – fået comeback og hjulpet holdet til en ny sæson i Superligaen. Han har udvist stor dedikation til vores klub, og som anfører haft en nøglerolle. Vi ønsker Ørn alt det bedste fremover” fortæller Birger Jørgensen.
Martin Ørnskov spillede i sine fire år i alt 119 kampe for Lyngby, hvor det blev til i alt fire mål.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga
































