Helsingborg -Martin Polle vender hjem til Danmark
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
2018-01-03 18:42:01
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Martin Polle vender hjem til Danmark

Martin Polle Christiansen vender snuden hjem til Danmark med familien, hvor han nu sigter efter at finde en klub i 1. division eller Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

30-årige Martin Polle Christiansens kontrakt med Helsingborg er udløbet, så nu skal der ske noget nyt for den danske midtbanespiller.

Fremtiden ligger i Danmark, hvor han nu er rykket hjem til sammen med sin familie efter en årrække i udlandet.

- Vi er flyttet hjem til Danmark, og det er herhjemme, jeg fokuserer på at skulle finde noget. Jeg har en kone og to børn at tænke på også, så vi har valgt at tage hjem nu, siger han til bold.dk.

- Der er ikke noget på bedding endnu. Jeg venter stadig på, at det rigtige skal komme. Det skal være det rigtige for både min karriere og min familie. Det har ikke været der endnu. Jeg er stadig åben.

Hvilket niveau sigter du efter? Er det 1. division og Superliga?

- Jeg har spillet hele min karriere på det niveau, så det er toppen af 1. division og Superligaen, jeg sigter efter.

- Men jeg har nået et tidspunkt i min karriere efter mange år i udlandet, hvor det også handler om projektet. Der skal være noget fremtid i det.

Det vigtigste for Martin Polle er, at han finder den rigtige klub. Det er derfor heller ikke tiden, der er afgørende.

- Det er første gang i mange år, jeg står uden kontrakt. Det er vigtigt, at jeg finder det rigtige for både min familie og mig selv. Om det så tager lidt længere tid, må vi se.

Martin Polle Christensen har en fortid i klubber som Charlton, Heracles, Rimini, Haugesund, Åtvidaberg og altså senest Helsingborg uden for Danmarks grænser.

bold@bold.dk

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce