34-årige Juan Mata forlod tidligere på sommeren Manchester United ved kontraktudløb.
De seneste to måneder har Mata været klubløs, men torsdag aften blev han præsenteret i Galatasaray på en etårig aftale.
I præsentationen fortæller den lille playmaker, at han er glad for at være kommet til det største hold i Tyrkiet.
- Jeg har det godt. Jeg er spændt og motiveret, jeg er meget taknemmelig for at være her. Jeg kan ikke vente med at vinde med Galatasaray.
- Mange har fortalt mig om atmosfæren. Jeg kan ikke vente med at kæmpe foran vores fans. Galatasaray er det hold med størst succes i Tyrkiet, og klubben har en flot plads i fodboldens historie.
- Tak til alle for den varme velkomst, lyder det afsluttende fra Mata.
Juan Mata har en fortid i klubber som Valencia, Chelsea og Manchester United. Han har tidligere været tilknyttet Real Madrids ungdomshold. I Galatasaray bliver han holdkammerat med danskerne Victor Nelsson og Mathias Ross.


Galatasaray
SüperLig




































