

Nijmegen er placeret ganske solidt i midten af den hollandske Æresdivision, hvor de dog var kommet ind i en stime af nederlag.
Tre på stribe var det blevet til, da de tog en tur til Willem II.
For Nijmegen var det igen blevet til startplads for Magnus Mattsson, og den kvitterede danskeren fint for.
Kort før pausen tog han et fint løb i feltet og modtog bolden. Selvom vinklen var lidt spids, så formåede han alligevel at sætte bolden ind i det korte hjørne til 1-0.
Mattssons scoring endte med at være nok for Nijmegen, og dermed satte de en prop i de mange nederlag.
Det var danskerens tredje scoring i Æresdivisionen for det hollandske mandskab, som nu går på julepause som nummer ni.

Nijmegen
Willem II
Æresdivisionen




























