Argentinerne Mauro Icardi og Maxi Lopez spillede fra 2012 til 2014 sammen i Sampdoria, og duoen blev her og senere centrum for et trekantsdrama, der i den grad også udspillede sig i den italienske presse.
Icardi havde en affære med sin ni år ældre holdkammerats kone, og siden blev angriberen også gift med Wanda Nara og fik tatoveret billeder af Lopez og Naras fælles børn.
35-årige Maxi Lopez er efter en periode brasiliansk fodbold nu tilbage i Italien, hvor han spiller for Crotone i Serie B, og han understreger, at han er kommet videre.
- Jeg vælger at være glad, og jeg har truffet et livstilsvalg. Ting kan gå godt eller skidt. Mit forhold fejlede, men jeg blev far. Det var bare en situation i livet. Tingene går videre, og jeg vælger at leve med energi og gode vibrationer, siger Lopez i et interview med Club 947 ifølge footballitalia.net og tilføjer:
- Jeg har tilgivet Icardi, og jeg har ingen problemer med ham. Min målsætning med livet udover fodbold er at finde og give lykke til mine børn. Det er mit eneste mål. Resten er overstået for mig. Jeg har lukket det kapitel for længe siden, og det tynger mig overhovedet ikke.
Icardi rykkede i sommer fra Inter til PSG på en etårig lejeaftale med købsoption.


PSG
Crotone
Serie B
































