Der venter AGF en svær udekamp mod Viborg, hvor århusianerne har statistikken imod sig. Viborg slog AGF tre gange i efteråret, dvs. både i ligaen og i DONG-Cuppen.
Men efter at have været sat ud af spillet på grund af en rygskade er AGF's polak Tomasz Mazurkiewicz tilbage i århusianernes SAS-ligatrup. Det kommer meget belejliget, da den offensive midtbanespiller kan afløse den tidligere Viborg-spiller Alex Nørlund, der har karantæne.
Midterforsvareren Morten Petersen blev skadet i onsdagens nederlag mod Farum, og det giver igen plads til amerikanske Wade Barrett.
AGF's trup mod Viborg:
Steffen Rasmussen, Casper Jacobsen, Henrik Risom, Jesper Andersen, Wade Barrett, Mads Rieper, Leon Andreasen, Brian Steen Nielsen, Bojan Djordjic, Morten Poulsen, Mikkel Bo Jensen, Josta Dladla, Tomasz Mazurkiewicz, Morten Rasmussen, Peter Graulund, Tom Christensen
































