Real Madrid fyrede for nyligt Xabi Alonso, og nu åbner Kylian Mbappé op om tiden under den tidligere cheftræner.
Alonso tabte ifølge flere spanske medier omklædningsrummet i Real Madrid, men dén historie skyder Mbappé nu ned.
- Hvor fik I idéen fra, at der var et problem mellem spillerne og træneren? At sige, at Xabi ikke var succesfuld, er ikke sandt. Han forlod klubben, før titlerne blev vundet, siger Mbappé ifølge Football Espana.
- Xabi bliver efter min mening en fantastisk træner. Jeg havde et rigtig godt forhold til ham. Han har den der besættelse af detaljer, af spillet. Det, der skete, skete. Det var en beslutning truffet af klubben, og den må vi respektere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Mbappé blev også spurgt til, hvorvidt Alonsos forhold til mange af profilerne var årsagen til fyringen.
- Der er ting, der er skrevet, som ikke er korrekte. Nogle gange er 10 % sandt og 90 % usandt. Men vores job er at acceptere det, siger Mbappé.
Alvaro Arbeloa er som bekendt udpeget som ny cheftræner for Real Madrid.

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF
Hattrick | Afsnit 13FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.
Læs mere
Real Madrid
La Liga



























