AGF jagter ny cheftræner, og klubben kigger tilsyneladende mod Superliga-kollegerne fra Viborg.
Tipsbladet skriver onsdag, at AGF har Jakob Poulsen som klar førsteprioritet, og klubben har ifølge mediet budt flere gange på Viborgs cheftræner.
Viborg har i første omgang afvist AGF's tilnærmelser, da midtjyderne mente, at det var for lavt, men forhandlingerne pågår fortsat, lyder det videre.
41-årige Jakob Poulsen har været i Viborg siden 2021, hvor han startede ud som assistenttræner for henholdsvis Lars Friis og Jacob Friis.
Artiklen fortsætter efter billedet

I november 2023 overtog han som cheftræner, efter Jacob Friis var rykket til Augsburg som assistent for Jess Thorup. I første omgang var det midlertidigt, men i slutningen af året blev han fastansat i jobbet.
Jakob Poulsen har en fortid som spiller i netop AGF, hvor han spillede fra 2008 til 2010, hvor han nåede 57 kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Viborg FF
3F Superliga






























