Roony Bardghji kan være på vej videre fra FC Barcelona.
I de seneste uger er der i spanske medier blevet spekuleret i, om den tidligere FC København-spiller kunne se ind i en lejeaftale i håb om at få mere spilletid.
Ifølge Sport skulle det også være noget, Bardghji skulle gå efter, da han ikke har været tilfreds med spilletiden i Barcelona i denne sæson.
Turen kan muligvis gå til Holland for svenskeren.
Sport skriver nu, at Ajax er meget interesseret i at hente Bardghji denne sommer på en lejeaftale. Hollænderne skulle endda presse hårdt på for at få skiftet på plads.
Artiklen fortsætter efter billedet

Barcelona skulle også være klar på at sende svenskeren til Amsterdam, så Bardghji kan få mere spilletid, end hvad tilfældet vil blive i den kommende sæson i Spanien.
Sport tilføjer desuden, at Monaco, FC Porto, Real Betis, Celta Vigo, Stuttgart og Marseille ligeledes skulle vise interesse for Bardghji.
Roony Bardghji har siden skiftet fra FC København spillet 28 kampe og leveret to mål og fire assists for FC Barcelona.
Parterne har kontrakt til sommeren 2029.

Brøndby henter Patrick Mortensen
Hattrick | Afsnit 92Patrick Mortensen er færdig i AGF. Den 36-årige angriber forlænger ikke sin aftale med de danske mestre, og i stedet peger pilen mod Brøndby, som står klar med en aftale.
Læs mere
Ajax
Barcelona
La Liga



































