Alexis Sanchez rykker over Atlanten.
Offensivspilleren tørnede i sidste sæson ud for Sevilla, men nu går turen til MLS.
The Athletic erfarer, at Alexis Sanchez skifter til CF Montreal.
Der er tale om en fri transfer, og ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano får Sanchez en toårig aftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alexis Sanchez bliver en del af et hold, der har fået en svær start på sæsonen. Det canadiske mandskab er næstsidst i deres del af tabellen efter 18 runder.
37-årige Alexis Sanchez har været en del af europæisk topfodbold i langt mere end et årti. Chileneren står blandt andet noteret for over 100 kampe for Arsenal, Inter, Barcelona og Udinese.
Han har også tørnet ud for Manchester United, Marseille og senest Sevilla. Uden for Europa har han spillet for Cobreloa, River Plate og Colo-Colo.
Nu ser det ud til, at næste Alexis Sanchez-kapitel skal skrives i MLS.

Major League Soccer
CF Montreal






























