Chelsea har på det seneste haft kurs mod at sikre sig brasilianske Raphinha, men i 11. time får London-klubben tilsyneladende hård konkurrence.
Den engelske avis Telegraph skriver onsdag aften, at Barcelona forsøger at kapre handlen.
Flere medier erfarer, at Raphinhas agent Deco onsdag er blevet spottet til møde med flere i Barcelonas ledelse.
Raphinha foretrækker angiveligt et skifte til Barca, men catalanernes økonomiske problemer kan sætte en stopper for handlen, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Transferjournalisten Fabrizio Romano skrev tirsdag, at Chelsea og Leeds er enige om en pris på cirka 560 millioner kroner, men Barcelona ser altså ud til at forsøge til det sidste.
25-årige Raphinha scorede i sidste sæson 11 kasser i 35 Premier League-kampe for Leeds, hvor han har kontrakt til 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Chelsea
Leeds
Barcelona
Premier League


































