186 kampe.
Så mange var Rasmus Bertelsen assistenttræner for Thomas Thomasberg, da de to dannede duo i Randers FC mellem 2018 og 2023.
Ifølge Tipsbladet har Thomasberg forsøgt at skabe en genforening i Polen.
Mediet skriver, at Thomas Thomasberg gerne ville have Bertelsen til Pogon Szczecin som assistenttræner, men den nuværende Randers-boss afviste tilbuddet.
Rasmus Bertelsen svarer på historien, da han bliver foreholdt den:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Nu tror jeg ikke, at vi skal gå for meget ind i Pogon eller ikke Pogon, men vi snakker godt sammen, og der er altid en dialog, men jeg tror ikke, at den polske liga lige var noget for mig i denne omgang.
- Der skal meget til, for at jeg skal væk fra Randers, hvor jeg har et godt job. Det skal virkelig være en spændende klub eller en spændende liga eller begge dele, siger Randers-træneren til Tipsbladet.
Rasmus Bertelsen fortæller også, at han er åben for på et tidspunkt igen at arbejde sammen med Thomas Thomasberg.
For nuværende er det dog Randers, der har glæde af den 42-årige træner. Bertelsen er på kontrakt med klubben frem til sommeren 2028.

Steinlein stiller Tullberg-garanti
Hattrick | Afsnit 7Vi starter Hattrick med Brøndby, som gerne vil af med Benjamin Tahirovic, og ham står Genk altså klar til at samle op.
Læs mere
Randers FC
Pogon Szczecin
3F Superliga

























