8
Den 21-årige bulgarske angriber Bozhidar Kraev har blot fået tre startpladser for FC Midtjylland i alle turneringer i denne sæson, og i Superligaen har han fået beskedne 305 minutter fordelt på 11 kampe.
Det har man bemærket i Kraevs ex-klub Levski Sofia, og ifølge det bulgarske medie sportal.bg pønser Levski-ledelsen på at forsøge at hente offensivspilleren hjem til sommer.
Trods sin reservestatus i FCM har Kraev været forholdsvis fast mand på det bulgarske A-landshold, hvor han står noteret for ni kampe og to scoringer - blandt andet fem kampe og to mål i Nations League i efteråret.


FC Midtjylland
Levski Sofia
3F Superliga
Division A































