Er glasset halvt fyldt eller halvt tomt?
Optimisme eller pessimisme.
The Athletic har lavet en undersøgelse, der viser, hvilke klubber der har de mest optimistiske eller pessimistiske fans.
Det har de gjort med det simple spørgsmål: Hvordan har fans af hver Premier League-klub det med resten af sæsonen?
Her er tendensen tydelig blandt Chelsea- og Tottenham-fans.
Artiklen fortsætter efter billedet

Førstnævnte klub har de mest pessimistiske fans i Premier League.
92,4 procent af de adspurgte Chelsea-fans er mere pessimistiske end optimistiske med hensyn til, hvordan Liam Roseniors mandskab klarer de sidste syv runder.
Med til fortællingen følger, at Chelseas formkurve har været svingende og exittet fra Champions League påvirker troen på, at The Blues gafler en CL-plads til næster sæson.
Lige over ligger Spurs med en score på 87,1 procent, der hælder mere mod en dårlig sæsonafslutning end en god.
Tottenham har et point ned til nedrykningsstregen, som for nylig ansatte en ny manager i form af Roberto De Zerbi.
Hold som Newcastle og Liverpool ligger også i den lave ende, mens et oprykningshold topper listen med de mest optimistiske fans.
Det er Sunderland-fans, der med en score på 98,6 procent mener, at de får en god sæsonafslutning.
Det hænger sammen med Sunderlands imponerende oprykningssæon, hvor de i øjeblikket ligger nummer ti. De har med al sandsynlighed sikret sig en sæson mere i den bedste engelske række.
Her er top fem mest optimistiske Premier League-fans ifølge The Athletics undersøgelse.
- Sunderland
- Everton
- Manchester United
- Brighton
- Aston Villa
The Athletic laver den såkaldte Hope-o-meter undersøgelse i Premier League to gange om året: Ved starten og slutningen af sæsonen.
Se den detaljerede måling her.

Brøndby satser stort på Ejdum
Hattrick | Afsnit 139Brøndby har sikret sig en af sommerens største handler i Superligaen. Max Ejdum er officielt ny mand på Vestegnen, og vi ser nærmere på, hvorfor Brøndby gik så målrettet efter ham.
Læs mere
Chelsea
Tottenham
Premier League


































