Dele Alli skiftede til Tottenham i 2015, hvor han sæsonen efter fik det store gennembrud.
Han blev en etableret spiller under Mauricio Pochettino og scorede blandt andet 22 mål i 2016/17-sæsonen.
Men skader og personlige problemer har stået i vejen for den 29-årige englænder, som forlod Tottenham for fire år siden.
Siden har han haft svært ved at genstarte karrieren, hvor det senest har været til et svært ophold i italienske Como.
Det har fået englænderen til at overveje karrierestop.
Det skriver La Gazzetta Dello Sport.
Ifølge mediet har Dele Alli trænet for sig selv i opstarten til den nye sæson, da Cesc Fabregas ikke ser nogen fremtid i Como for Alli.
Det har tilsyneladende fået midtbanespilleren til at overveje et karrierestop fra fodbolden.
Han har blot fået en kamp for Como, hvor han efter blot ni minutter på banen blev udvist.
Dele Alli har et år tilbage af sin kontrakt i Como.
































