Julius Eskesen tog sidste sommer hul på et skotsk eventyr, da han forlod Haugesund til fordel for Dundee United.
Siden er det blevet til 20 kampe og et par scoringer, men nu er den 27-årige midtbanespiller dukket op som et varmt emne i Esbjerg.
Det skotske medie The Courier beretter, at vestjyderne, der har Julius Eskesens tidligere boss Sancheev Manoharan i spidsen som cheftræner, har udset sig danskeren som en forstærkning denne sommer.
Også Kolding IF og svenske Halmstads BK nævnes af The Courier som bejlere.
Artiklen fortsætter efter billedet

Eskesen har imidlertid fået godt med spilletid i Dundee Uniteds sæsonopstart, så de slipper ham formentlig ikke uden kamp, og han er da også spået til at spille en fremtræden rolle på holdet.
Julius Eskesen har foruden Haugesund en fortid i OB og Sønderjyske.
Han har ifølge Transfermarkt kontrakt med Dundee United frem til næste sommer.

Dundee United
Esbjerg fB
Kolding IF
Betinia Liga



















