15
Esbjergs sportschef Jimmi Nagel bekræftede forleden over for JydskeVestkysten, at angriberen Adrian Petre har fået fri til at finde sig en ny klub.
B.T. følger søndag op og skriver, at 22-årige Petre er tæt på et skifte til Steaua Bukarest i Rumænien, hvor transfervinduet lukker mandag aften.
Mediet tilføjer, at Esbjerg forventes at tjene 'flere millioner kroner' på salget, ligesom vestjyderne har fået en lukrativ videresalgsklausul.
Petre har scoret 29 mål i 82 kampe for Esbjerg. Heraf 11 mål i 51 Superliga-kampe.


Esbjerg fB
3F Superliga


































