2021-12-25 09:08:13

Medie: FCK lurer på talentfuld polak

FC København og AZ Alkmaar holder efter sigende et vågent øje med det polske midtbanetalent Maksymilian Sitek, der både kan spille på kanten og centralt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

21-årige Maksymilian Sitek har i efterårssæsonen gjort god figur for Stal Mielec i den bedste række i Polen, og det har større klubber bemærket.

Det polske medie TVP Sport erfarer, at hollandske AZ Alkmaar og FC København begge holder øje med midtbanetalentet. Det samme gælder Siteks tidligere klub Legia, forlyder det.

Maksymilian Sitek, som er udlejet til Stal Mielec fra Podbeskidzie frem til sommer, har i efteråret lavet tre kasser og lagt op til tre i 19 kampe i Ekstraklasa.

Historien melder intet om, hvor konkret FCK's interesse er, men løverne menes i hvert fald specifikt at have scoutet Sitek, der både kan begå sig på kanten og centralt.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Medie: FCK lurer på talentfuld polak
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

FC København forventes i vinterens transfervindue netop at kigge på kantspillere, der kan give mere til offensiven, mens en afløser for langtidsskadede Carlos Zeca også er i kikkerten.

I den forbindelse er FCK blevet meldt særdeles interesserede i den svenske landsholdsspiller Albin Ekdal, som du kan læse mere om her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce