International -Medie: Hammarby-stjerne taler med Hannover
2020-01-30 13:58:20
Foto: Getty Images

Medie: Hammarby-stjerne taler med Hannover

Hannover 96 er ifølge det svenske medie fotbolldirekt.se i dialog med Hammarby-profilen Muamer Tankovic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Længe så det ud til, at svenske Muamer Tankovic denne vinter skulle forlade Hammarby til fordel for Genoa. Lægetjekket var gennemført, og kun underskriften manglede – men så gik det galt.

Genoa fik ny sportschef og trak følehornene til sig, og stille og roligt forsvandt skiftet mellem hænderne på Hammarby-profilen.

Nu ser det dog ud til, at den 24-årige svensker alligevel kommer af sted. Svenske fotbolldirekt.se skriver således, at 2. Bundesliga-klubben Hannover 96 er i dialog med Tankovic.

Svenskeren har kontraktudløb til sommer og kan derfor tale med frit med andre klubber.

Ifølge mediet har Hannover fået gode referencer på Tankovic fra blandt andre John Guidetti, som lige er kommet til klubben.

Tankovic scorede i 2019-sæsonen 14 kasser og lavede otte oplæg i Hammarbys succesår.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce