Jupiler Pro League -Medie: Ingvartsen afviser bundprop
2019-01-04 10:22:10
Foto: KRC Genk

Medie: Ingvartsen afviser bundprop

Danske Marcus Ingvartsen vil ikke lejes ud til bundproppen Lokeren, skriver avis.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Danske Marcus Ingvartsen har afvist at ville lejes ud til den belgiske bundprop Lokeren for resten af sæsonen. Det skriver den belgiske avis Het Nieuwsblad.

Lokeren har kæmpet med at finde vej til netmaskerne i denne sæson og har altså angiveligt udset sig Marcus Ingvartsen som løsningen på det problem, men uden held.

Ingvartsens klub Genk er dog heller ikke med på ideen på nuværende tidspunkt, da de først vil have en afløser på plads, før de lader den unge angriber, der i dag fredag fylder 23 år, gå, skriver avisen.

Marcus Ingvartsen skiftede i sommeren 2017 til Genk for knap 40 millioner kroner. Han har dog haft en svær sæson, hvor det kun er blevet til et enkelt mål i den belgiske pokalturnering og lidt over en times førsteholdsfodbold samlet.

Den belgiske avis Het Belang van Limburg kunne da også tidligere på ugen berette, at Marcus Ingvartsen gerne ville væk fra Genk, der fører den belgiske liga. Men det kræver altså, at klubben kan finde en afløser, skriver Het Nieuwsblad.

Annonce
Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce