2026-05-25 15:49:31

Medie: Isaksen får Gattuso som chef

Gennaro Gattuso står til at blive ny cheftræner i Lazio, hvor han erstatter Maurizio Sarri, lyder det fra Fabrizio Romano. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Maurizio Sarri synger tilsyneladende på sidste vers i Lazio, der endte på en skuffende niendeplads i denne sæson. 

Efter lørdagens kamp såede cheftræneren således tvivl om sin egen fremtid i klubben og fortalte om kontroverser med ledelsen

Allerede nu er afløseren ved at være på plads i hovedstadsklubben. 

I hvert fald skriver Fabrizio Romano, at Gennaro Gattuso står til at blive ny cheftræner for Lazio. 

Parterne ventes at færdiggøre aftalen i den nærmeste fremtid, lyder det. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Medie: Isaksen får Gattuso som chef
Foto: Matteo Ciambelli/Reuters/Ritzau Scanpix

På holdkortet i Lazio finder man blandt andre danske Gustav Isaksen, som angiveligt nægtede at lade sig skifte ind i sæsonens sidste kamp.

Gennaro Gattuso forlod i april sin stilling som italiensk landstræner efter det glippede VM. 

Tidligere har han stået i spidsen for klubber Hajduk Split, AC Milan, Napoli, Valencia og Marseille.   

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce