Isaac Kiese Thelin skiftede i sommer til Baniyas i De Forenede Arabiske Emirater, men nu vender den svenske angriber angiveligt hjem til svensk fodbold.
Den 29-årige angriber har ifølge mediet fået ophævet sin aftale i Baniyas, og det har Malmö FF udnyttet til at hente den 29-årige angriber. Thelin kan dermed se frem til at blive præsenteret som Malmö-spiller for tredje gang i sin karriere.
Svenskeren nåede fra 2014 til 2015 at spille et halvt år i klubben, inden han skiftede til fransk fodbold. I 2020 blev Thelin udlejet fra belgiske Anderlecht til Malmö, og nu mødes parterne angiveligt igen.
Angriberen har haft gang i en god sæson i Emiraterne, hvor han har noteret sig for seks mål i 17 kampe.
Historien melder intet om længden på den kommende aftale, men det forventes, at parterne sætter en underskrift på en lang kontrakt, lyder det fra Aftonbladet.


Baniyas
Malmö FF
Allsvenskan
1. Division


































