Victor Nelsson er havnet i overskud hos Galatasaray, og det udnytter FC Nordsjælland angiveligt.
I hvert fald skriver Tipsbladet, at den 27-årige stopper vender hjem til klubben, hvor det hele startede.
Hvis alt går efter planen, skriver han under på en fireårig aftale, lyder det.
Mediet skriver desuden, at der blandt andet ligger familiære årsager bag skiftet hjem til Superliga-klubben.
Victor Nelsson nåede 98 optrædener på FC Nordsjællands førstehold, inden han i 2019 rykkede videre til FC København.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her udviklede han sig til en stor forsvarsprofil, inden Galatasaray satte kløerne i ham tre år senere.
Siden er det gået op og ned i den tyrkiske storklub, hvor det er blevet til 144 kampe med fire scoringer og en enkel assist til følge.
Undervejs har Victor Nelsson også været lejet ud til AS Roma og Hellas Verona, men nu vender han altså tilsyneladende hjem til Danmark.
Den 27-årige stopper står noteret for 18 kampe på det danske landshold.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
FC Nordsjælland
Galatasaray
3F Superliga




























