Det blev ikke en succes for FC Nordsjælland at leje AC Milan-talentet Emil Roback i efteråret.
Her fik han blot lov til at spille én kamp for 3F Superligaens førerhold.
Nu melder Svenske Expressen, at Glen Riddersholms Norrköping prøver at leje den 19-årige angriber.
Avisen skriver, at klubberne i øjeblikket diskuterer en lejeaftale, og at meget taler for, at det kommer til at ske.
Glen Riddersholm og Norrköping har haft travlt den seneste uge på transfermarkedet, hvor Vito Hammershøj-Mistrati, Victor Lind og Marcus Baggesen er blevet hentet.
Emil Roback er født i Norrköping, men han tørnede ud for Hammarby, inden han skiftede til Serie A i 2020.
Den unge angriber har siden kun fået to minutter på banen for AC Milans førstehold i en pokalkamp.



Norrköping
Allsvenskan

































