Robert Silva går et spændende transfervindue i møde.
I december kunne Bold fortælle, at Braga lurer på FC Københavns driblestærke brasilianer, som i denne sæson har fået netmaskerne til at blafre seks gange på tværs af alle turneringer.
Den aktuelle 5’er i Primeira Liga kan dog se frem til konkurrence fra en af sværvægterne i portugisisk fodbold.
I hvert fald mener Sky Sports at vide, at Sporting er på jagt efter en venstrekant og i den forbindelse har den 20-årige FCK-spiller på blokken.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derudover skulle mesterholdet også lure på Souleymane Faye, som i denne sæson har imponeret for Granada.
For omtrent et år siden konverterede løverne Robert Silvas lejeaftale til en permanent kontrakt, som løber frem til udgangen af 2029.
I skrivende stund står den unge brasilianer noteret for 57 optrædener, ni scoringer og seks oplæg i den hvide trøje.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

FC København
Sporting CP
Braga
3F Superliga


































