Endrick kan være på vej væk fra Real Madrid allerede i januar.
Ifølge Diario Sport står tre klubber klar til at hente den 19-årige brasilianske angriber på en lejeaftale, og internt i den spanske storklub anses et lejeophold som nødvendigt for at sikre stortalentets udvikling.
I La Liga er både Valencia og Real Sociedad blevet nævnt som potentielle destinationer, mens West Ham fra Premier League også har meldt sig på banen.
De tre klubber søger forstærkninger i angrebet og ser Endrick som et talent med stort potentiale, der samtidig kan bruge et lejeophold som springbræt tilbage til Bernabeu.
Brasilianeren har kæmpet sig tilbage efter en muskelskade i maj, der holdt ham ude af VM for klubhold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har siden været udtaget til flere kampe i både La Liga og Champions League, men har endnu ikke fået spilletid under Xabi Alonso.
Flere vigtige stemmer i Real Madrid ser efter sigende et lejeophold som nødvendigt. Det skal sikre, at Endrick får kvalitetsminutter på banen, som han ikke kan få i konkurrencen med klubbens øvrige angribere.
Den unge brasilianske stjerne har allerede erfaring fra 37 kampe i sidste sæson for Real Madrid, hvor han scorede syv mål, men kun otte gange startede som en del af førsteholdet.
Nu skal spilletid altså findes andre steder, hvis drømmen om fuld udvikling og et muligt VM i 2026 skal holdes levende.

VM Morgenbriefing: Frankrig klar til endnu en semifinale
Hattrick | Afsnit 143Frankrig lod aldrig Marokko tro på revanche og bookede en plads i VM-semifinalen.
Læs mere
West Ham
Real Sociedad
Real Madrid
Valencia
La Liga



































