Bayer Leverkusen buldrer derudaf i den tyske Bundesliga, hvor man fortsat er ubesejret efter 21 spillerunder.
Xabi Alonsos mandskab har i skrivende stund fem point ned til Bayern München på andenpladsen, hvilket har gjort den spanske cheftræner til et varmt navn i flere europæiske topklubber.
Det er dog ikke kun cheftræneren, som Leverkusen kan risikere at miste til sommer.
Mandag skriver Manchester Evening News, at både Jeremie Frimpong og Edmond Tapsoba står højt på ønskelisten i Manchester United, som angiveligt jagter forstærkning til forsvaret.
Artiklen fortsætter efter billedet

De to spillere skulle allerede have været på radaren i den engelske storklub inden denne sæson.
De flotte præstationer har dog angiveligt kun forstærket interessen for de to profiler.
Både Frimpong og Tapsoba har kontrakt med Leverkusen frem til 2028.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Manchester United
Bayer Leverkusen
Premier League




































