Manchester United har følt sig bortdømt i flere nøglesituationer i indeværende sæson.
Det har fået ledelsen til at efterspørge et møde med dommerformanden i PGMOL, Howard Webb, skriver Daily Mail.
Ifølge mediet er United utilfredse med situationer, der har været kampafgørende og medvirkende til, at de befinder sig på sjettepladsen.
I oktober kunne Daily Mail afsløre, at Webb havde anerkendt over for United, at beslutningen om ikke at udvise Brentfords Nathan Collins under kampen mellem de to hold i det vestlige London var forkert.
Siden da har der dog været en række yderligere episoder, hvor United angiveligt føler sig uretfærdigt behandlet.
Artiklen fortsætter efter billedet

I deres uafgjorte kamp mod West Ham mener klubben, at deres tidligere spiller Aaron Wan-Bissaka burde have fået sit andet gule kort af dommer Andrew Kitchen for en sen glidende tackling på Patrick Dorgu, mens der i 4-1-sejren over Wolverhampton Wanderers blev kigget på en hands-situation begået af hjemmeholdets forsvarer Emmanuel Agbadou i feltet.
Her valgte VAR ikke at bede dommer Michael Salisbury om at ændre sin kendelse.
Ifølge mediet vil hverken United eller Howard Webb kommentere på, at parterne skal afholde et møde.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Manchester United
Premier League




















