Ollie Watkins er tilbage i Aston Villa-træning efter transferuro.
Ifølge The Athletic har Watkins ikke trænet med resten af Villa-truppen op til sæsonstarten, efter at han gjorde det klart, at han ønsker at forlade klubben.
Watkins’ situation kom for alvor i fokus, da han ikke var med, da Villa søndag blev sendt hjem fra Brighton med et 0-4-nederlag.
Efter kampen blev Unai Emery spurgt, om Watkins selv havde bedt om ikke at spille.
- Dette spørgsmål er til ham. Jeg kan kun svare med min tavshed, lød det fra Unai Emery.
The Athletic melder nu, at Watkins er tilbage i træning for Aston Villa, hvor han skulle stå skoleret mandag inden træningen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Her måtte angriberen undskylde over for holdkammeraterne efter sit fravær i weekendens Premier League-premiere.
Nu må tiden vise, hvad det får af betydning for Watkins.
Klubben har ellers gjort det klart, at man gerne vil beholde Watkins og har tilbudt ham en ny kontrakt, der løber frem til 2030.
Samtidig arbejder Villa på alternativer, hvis den 30-årige angriber ender med at forlade klubben.
Nicolas Jackson skulle være blandt de mest oplagte kandidater, mens også Rafael Leão og Jean-Philippe Mateta efter sigende er på klubbens radar.

FCK-kollaps og VAR-koks
Hattrick | Afsnit 4Vi starter dagens Hattrick med FC Københavns kæmpe 0-4-kollaps på udebane mod Viborg. Opgøret skrev historie, men kan måske også have været med til at ødelægge en illusion.
Læs mere
Aston Villa
Premier League




























