Daniel Mancini har i denne sæson lavet tre mål og to oplæg i ni kampe for græske Aris Thessaloniki.
Det har ifølge flere græske medier fået andre klubber til at vise interesse, og blandt de klubber skulle være FC København.
Udover FC København skulle Mancini også have interesse fra Emiraterne, og det skulle være tilbud, som sikrer en større lønpose.
Sport FM skriver, at Omonia fra Cypern tidligere har vist interesse, men deres bud er blevet afvist. Metrosport.gr skriver, at FC København endnu ikke har sendt et konkret bud, men at det kan være på trapperne.
Argentinske Mancini har kontrakt med Aris frem til sommeren 2024, han kan spille på begge kanter og som offensiv midtbanespiller.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tidligere i karrieren har Mancini været forbi klubber som Bordeaux og Auxerre.
Det danske transfervindue er lukket, dermed vil det først være muligt at hente Daniel Mancini til vinter.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
Aris
3F Superliga




































