Serie B-klubben Lecce har hentet Morten Hjulmand denne vinter, men endnu en dansker kan være på vej dertil.
I hvert fald skriver Sky Sport Italias transferjournalist Gianluca Di Marzio og tv-stationen Sportitalia, at Lecce er interesseret i at hente FC Nordsjællands unge angriber Noah Crone.
Den 18-årige angriber er en del af FC Nordsjællands U19-hold og har endnu sin førsteholdsdebut til gode.
Han har til gengæld spillet en række ungdomslandskampe for Danmark, herunder 15 for U17-landsholdet og fire for U18-landsholdet.
I denne sæson har han scoret to mål og leveret tre assists i 11 kampe i U19-ligaen.
I første omgang ville Crone skulle tilknyttes ungdomsholdet i Lecce, lyder meldingen fra de italienske medier.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
Lecce
3F Superliga
Serie B
U19 Ligaen































