Han har klienter som Mohamed Daramy, Jens Stryger Larsen og Andreas Maxsø, ligesom klientellet også tæller navne som Frenkie de Jong, Viktor Gyökeres og Jordan Larsson.
Men nu er en af Sveriges største og mest magtfulde fodboldagenter kommet i fokus.
Det sker, efter svenske Expressen og Fotboll Sthlm onsdag har bragt en historie om Hasan Cetinkaya, der er manden bag agentfirmaet HCM Sports Management.
Ifølge de to mediers oplysninger har det store agentfirma nemlig forbindelser til det kriminelle miljø i Sverige.
Historien tager udgangspunkt i to personer, der angiveligt arbejder sammen med HCM Sports Management, og som ifølge mediernes oplysninger har forbindelser til blandt andre de kriminelle og berygtede bander Foxtrot og Backagänget.
Artiklen fortsætter efter billedet

Begge bander har været involveret i et hav af voldelige hændelser som skyderier og overfald, ligesom de er dybt indblandet i narkokriminalitet.
De to personer er ikke registrerede agenter, men er alligevel personer, som er tæt på firmaets spillere i en lang række tilfælde, skriver de to medier.
Det gælder blandt andet ved kontraktunderskrivelser i forbindelse med forskellige transfers, hvor personerne er til stede.
Derudover fortæller klubrepræsentanter, at personerne er blevet set til både træning og kampe hos forskellige ungdomshold.
I et skriftligt svar afviser Hasan Cetinkaya pure historien, som han kalder for løgne.
- Det er opdigtede løgne uden kilder baseret på alt andet end fakta, skriver han blandt andet.
Han skriver videre, at den ene af de to personer fungerer som mentor for nogle spillere på eget initiativ, mens den anden også er mentor for spillere gennem et bureau i Sverige, som HCM Sports Management samarbejder med.
Efter historien er blevet bragt i svenske medier, har flere HCM-klienter delt et billede af Hasan Cetinkaya på de sociale medier for at vise deres støtte.
De personer tæller blandt andre FC Københavns Jordan Larsson, der i en story på Instagram har delt billedet af agenten flankeret af tre 'græder af grin'-emojier.
Selvsamme billede har Randers FC's Patrik Carlgren delt.
Hasan Cetinkaya har tidligere også været agent for blandt andre Martin Braithwaite, Peter Ankersen og Riza Durmisi.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga































