


OB er rykket ned.
Det står klart, efter at mandskabet lørdag tabte med 1-2 mod Viborg, mens Lyngby fik 0-0 mod Hvidovre.
Det så ellers ud til, at Søren Krogh havde fået vendt skuden i starten af foråret, men et skrækkeligt nedrykningsspil betyder nu, at mandskabet skal en tur ned i NordicBet Ligaen
Efter lørdagens fiasko blev Søren Krogh bedt om at svare på, hvor skyldig han selv føler sig.
- Det er en stor del. Det er selvfølgelig en ret stor del, siger Krogh, inden han bliver bedt om at uddybe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal uddybe, udover at det er mig, der stiller holdet, og når vi ikke får point, er det mit ansvar, lyder det fra cheftræneren.
Björn Wesström siger, at han har den største del af ansvaret. Er du enig i det?
- Det vil jeg overhovedet ikke kommentere på, og det må stå for hans egen regning, lyder det fra Krogh.
Vil ikke sige op
Krogh har tidligere sagt, at han ikke vil sige op i OB, og nedrykningen har ikke ændret på hans standpunkt.
Det fastslår han efter lørdagens kamp.
- Det ikke ændret noget overhovedet. De kan stole på mig her, og jeg kommer ikke til at løbe nogen steder hen. Jeg kommer ikke til at flage for, at jeg skal stoppe, og jeg er mit ansvar bevidst.
Hvad med omvendt? Frygter du for en fyring?
- Nej, overhovedet ikke. Jeg bakker klubben op i tykt og tyndt, og der er opbakning til de beslutninger, der bliver truffet fra den øverste ledelse, siger Søren Krogh.
Søren Krogh blev fastansat i vinter, efter at den tidligere assistent havde været midlertidigt træner efter Andreas Alms fyring i efteråret.
I alt har den 47-årige træner stået i spidsen for OB i 15 kampe i foråret, hvor fynboerne har hentet 15 point.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
3F Superliga


























