3F Superliga -Medvind i Brøndby: Vi drømmer stort
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix
2023-10-09 09:53:46
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix

Medvind i Brøndby: Vi drømmer stort

Mathias Kvistgaarden håber, at Brøndby kan holde fast i førstepladsen, men angriberen er også meget opmærksom på, hvor stor en del af sæsonen der er tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

BIF

1 - 0

VFF

73'
10
Mathias Kvistgaarden
Mål

Første halvdel af grundspillet har Brøndby klaret bedst, når man ser på resultaterne.

24 point er det blevet til i 11 kampe, hvilket er et enkelt mere end FC København på andenpladsen.

Brøndby kom skidt fra land, men har efterfølgende vundet syv af sine seneste otte ligakampe.

- Der er ingen tvivl om, at det startede ikke, som vi ville, men vi er kommet rigtig godt efter det. Men vi lægger ikke yderligere vægt på, at vi ligger nummer et. Der er rigtig lang tid tilbage af sæsonen, så der er meget, der kan ske.

- Jeg vil ikke stå her og snakke om, at vi er guldkandidater. Vi drømmer selvfølgelig om at komme med og spille om de sjove pladser, siger Mathias Kvistgaarden efter søndagens 1-0-sejr over Viborg.

Brøndby er fortsat rolige med udmeldingerne i topstriden, men Kvistgaarden drømmer stort.

- Det er selvfølgelig vores mål, at pilen skal fortsætte opad, og vi skal blive spillet endnu bedre sammen. Vi drømmer selvfølgelig stort i omklædningsrummet, og der er rigtig god stemning i øjeblikket, men der er én ting nu, og det er bare at kigge fremad.

- Nu er der en landskampspause, hvor nogle af os skal koncentrere os om landshold, som vi glæder os til, og jeg tror også, der er nogle spillere, der glæder sig til at få en uge, hvor man kan slappe lidt mere af og koncentrere sig om de enkelte taktiske detaljer, siger Kvistgaarden.

Brøndby-fansene sang efter Viborg-kampen: ’Vi ligger nummer ét’. Kan I blive ved med det?

- Vi håber selvfølgelig, men alt kan som sagt ske, og der er lang tid tilbage af sæsonen, siger Kvistgaarden.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 11. runde

FT

BIF

1 - 0

VFF

73'
10
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce