I sidste uge brød en ganske grovmundet konflikt ud mellem Juventus-stopperen Giorgio Chiellini og hans tidligere holdkammerater Felipe Melo og Mario Balotelli.
Chiellini langede ud efter de to spillere i sin selvbiografi, og han har siden undskyldt til Balotelli.
Melo har ikke hørt noget, og for anden gang siden har han nu givet sin mening til kende om sagen.
- Han (Chiellini, red.) har bare et problem med mig, fordi jeg gav ham en skalle, da vi spillede mod Siena, siger han ifølge Football Italia i en Instagram-live til den tidligere målmand Sebastian Frey og fortsætter:
- Jeg har ikke talt med ham siden, og så skrev han sin bog. Jeg sagt, hvad jeg havde brug for at sige. Der skete en masse ting i Juventus, og jeg kunne skrive tusind bøger om det - med langt vigtigere indhold end dette.
- Chiellini har ikke sagt undskyld til mig, men det er fint, så længe han tager ansvar for det, han sagde. Han satte bare gang i konflikten for at sælge sin bog.
Melo mener desuden ikke, at Chiellini burde udgive en bog i disse tider, 'hvor mennesker dør'.


Palmeiras
Juventus
Serie A
































